Madplan og indkøbsliste uge 44 er klar med masser af skøn og varieret mad, som er budgetvenlig og hurtig at lave. Den kommende uge byder på to kødfri dage med hhv. ovnbagt pasta med tomater og mozzarella samt en cremet rodfrugtsuppe. Rodfrugtsuppen er godt nok med bacondrys i den oprindelige opskrift, men det kan udelades og erstattes af f.eks. æbletern eller smørristet rugbrødstern.
Menuen byder også på en aften med fisk, hvor den står på ovnbagt laks med en lækker appelsin- og linsesalat. Jeg prøver at servere fisk to gange om ugen, selv om der på ugeplanen kun er 1 fiskedag. Det skyldes, at vi som regel får fisk i løbet af weekenden og / eller spiser forholdsvis meget fiskepålæg til frokost i løbet af ugen.
Madplanen har også to aftener med kylling, dog i to helt forskellige variationer. Tirsdag står den på pitabrød med det lækreste krydrede kylling. Fredag kan I glæde jer ekstra til, for her venter intet mindre end verdens bedste kylling.
Madplan og indkøbsliste uge 44 finder du nedenfor. Indkøbslisten er let at printe og tage med i supermarkedet. Har du spørgsmål eller kommentarer til madplan eller indkøbslisten, så tøv ikke med at kontakte mig.
Rigtig god weekend.
Madplan
Mandag:
Cremet suppe med rodfrugter, bacon- og persilledrys
Tirsdag:
Pitabrød med krydret kylling og grønt
Onsdag:
Ovnbagt pasta med tomater og mozzarella
Torsdag:
Ovnbagt laks med appelsin- og linsesalat
Fredag:
Verdens bedste kylling med sprøde kartofler