Opskrift på søtunge med hummer og trøffel. Skal det være, så skal det være. I aftes havde vi noget at fejre, og her fik den på alle tangenter med denne ret på bordet. Det kan dårligt blive mere luksuriøst med de her overdådige råvarer. Vi blev heller ikke skuffet, for søtunge med hummer og trøffel smagte aldeles vidunderligt.
Både søtunge, hummer og trøffel hører til i den absolutte høje prisklasse. Det er bare alle pengene værd, at investere i sådan en middag engang imellem. På trods af rettens dyre råvarer, så er opskriften ukompliceret og tager ikke lang tid at tilberede.
I stedet for søtunge, kan du også bruge rødspætte eller rødtunger, som er lidt billigere. Hummeren kan også fint erstattes af hummerhaler. Hvis du får fiskehandleren til at hjælpe dig med at flå og fileterer fiskene, så husk at få skrog, finner og skind med dig hjem, da du skal bruge det til kogelage.
Skal du have gæster, fungerer denne opskrift også som en rigtig fin forret. Det skal selvfølgelig være i mindre portioner. Opskriften her er bereget til 4 pesoner til hovedret. Hvis du serverer søtunge med hummer og trøffel til forret rækker det til 8 portioner.