Det asiatiske køkken er et favoritkøkken her i huset. Mindst en gang om ugen er middagen asiatisk. Ofte er de asiatiske opskrifter nogle af de mest smagsfulde retter, som kan frembringes til en fornuftig pris. Et godt tip er altid at have nogle af de mest brugte asiatiske basisingredienser på lager. Nogle af de ingredienser, jeg bruger ofte, er østerssauce, Fish sauce, soja, hoisin sauce, rød curry paste, garam masala. Sesamolie, kokosmælk, fuldkornsnudler, chili og lime indgår også faste ingredienser i mit basiskøkken.
Det asiatiske køkken spænder vidt – og her finder du opskrifter fra Thailand, Indien, Kina, Japan, Indonesien og mange andre af østens lande. Allesammen indbydende opskrifter med skønne og varierede smagsoplevelser.