Dahl med røde linser er en fantastisk og velsmagende kødfri ret. Dahl eller dhal er en ret, som stammer fra Indien. Retten er billig at lave og fyldt med god næring. Sammen med den gode smag er det måske nogle af grundene til, at Dahl er en vigtig del af det indiske køkken. Her serveres retten som både hovedret eller sideret. Hovedingrediensen er ofte røde linser, men Dahl kan også laves på ærter, bønner eller kikærter.
Dahl med røde linser er en skøn hovedret, hvis du er vegetar eller hvis der bare skal et kødfri måltid på bordet. Mange forbinder linser med lidt kedeligt og smagsløst mad. Der findes dog masser af lækre opskrifter med linser. Tilberedt ordentligt og sammen med andre lækre råvarer, så er de faktisk betydeligt bedre end deres ry. Da jeg serverede denne her ret i går, var der i alle tilfælde ingen, som savnede kød – og alle spiste op. Jeg syntes, at det smagte rigtig dejligt, og hertil kommer en ekstra gevinst i form af, at de røde linser er super sunde. De har et højt indhold af både kostfibre og proteiner samt vitaminer og mineraler.
Måske du også har lyst til at få flere linser ind i din kost ? så kan du finde inspiration her til flere skønne opskrifter med både grønne og røde linser. God appetit.