Hvidvinsdampede muslinger med safran hører til en af mine livretter. Retten kan serveres både som forret og hovedret (mængdeangivelserne i opskriften nedenfor er baseret på, at det er en hovedret).
Jeg elsker hvidvinsdampede muslinger med safran. Saucen eksperimenterer jeg imidlertid altid lidt med. Denne her gang har jeg forsøgt mig med at lave en fond først. Det kommer jeg helt sikkert til at gøre igen, for hold nu op for en sauce. I princippet kan du bruge alle dine restgrøntsager i køleskabet til fonden. Det gjorde jeg, og nedenstående opskrift er baseret på, hvad jeg lige havde til rådighed i køleskabet. Du kan derfor sagtens erstatte grøntsagerne med nogle andre. Dog vil jeg mene, at løg, hvidløg og krydderurter er et “must”.
Prøv dig også frem i forhold til safran. Der er stor kvalitetsforskel på safran. Noget safran behøver man kun et par tråde af, mens andet skal du måske bruge op til 15 tråde af for at få smagen frem. Under alle omstændigheder skal saucen have en stærk gul farve. Der går ca. et halvt minuts penge, før du rigtig kan se, hvor meget farve safranen giver.