Havregrød med blåbær og blødkogt æg er et herligt, sundt og let måltid at starte dagen med. Mættende og fyldt med proteiner. Jeg har det sådan, at hvis jeg får et solidt morgenmåltid, så er min appetit mere balanceret resten af dagen. “Nøjes” jeg om morgenen, så hævner det sig som regel i løbet af dagen, hvor jeg så har en kæmpe appetit.
Havregrød med blåbær og blødkogt æg tager blot 10 minutters tid at lave. Ja, det er hurtigere at tage en gang corn flakes eller havregryn. Jeg synes bare de 10 minutter er rigtig godt givet ud. Både i forhold til smag og følelsen af, at du gør noget for dig selv fra morgenstunden af. Nu gør jeg så samtidig også noget for et par af familiens andre medlemmer – i og med at mine unger er ret begejstret for havregrød om morgenen.
Få mere inspiration til varieret morgenmad her.