Entrecote med grillede grøntsagsspyd og kold bearnaisesauce er et sikker grillhit hos både voksne og børn på en varm sommeraften. Uhmmmm hvor det smager godt.
Den kolde bearnaisesauce er så lækker, og man skulle næsten ikke tro, at det er en sundere og lettere udgave af den klassiske sauce. Det er selvfølgelig ikke en rigtig bearnaisesauce, men smagen meget tæt på. I stedet for yoghurt kan du bruge f.eks. Skyr. Hvis du har estragoneddike i skabet, kan den også med fordel anvendes i stedet for hvidvinseddiken.
Entrecote med grillede grøntsagsspyd og kold bearnaisesauce er enkel og ligetil at lave. Perfekt, hvis du får gæster på besøg til en grillaften, og du ikke vil bruge al tiden i køkkenet. Grillsæsonen er for alvor i gang, og her er grøntsagsspyd noget af det, som kommer hyppigt på grillen hos os – også i hverdagen. Børnene er ret så begejstret for spyddene med grøntsager på – især, hvis de selv har sammensat dem. Så tag børnene med i køkkenet og lad dem selv vælge grøntsagerne, og sætte dem på spyd.
Får mere inspiration til mere lækkert sommermad her.