Børnenes favoritretter finder du opskrifterne på nedenfor. Her kan du også finde masser af tips og inspiration til at involvere børnene i madlavningen.
I lang tid lavede jeg mad efter, hvad jeg troede, børnene godt kunne lide. Alt for ofte skød jeg dog ved siden af. Det er jo helt uforudsigeligt, hvad børn kan lide. Deres smag ændrer sig hele tiden. Da jeg også gerne vil introducere mine børn til en masse forskellig mad, tog jeg derfor en beslutning om ikke at lave mad ud fra, hvad børnene kunne lide. I stedet for varierer jeg med en masse forskellig mad.
Nogle gange vendes tommelfingeren nedad og andre gange opad. Heldigvis flest gang opad. Uanset har det skabt en nysgerrighed hos børnene, så der bliver smagt på maden hver gang. Det har været nøglen hos os til mindre kræsne børn.
De retter, hvor børnene spiser meget, og der hvor de giver udtryk for begejstring, bliver lavet lidt oftere. Jeg opfordrer dem også ofte til at komme med ønsker til, hvad vi skal lave til middag. Det er dog væsentlig for os at blive ved med at introducere dem til nyt mad. Derfor er det typisk også maksimalt 2 gange om ugen, hvor de får en ret, som de kender i forvejen. Så er det til gengæld også børnenes favoritretter, som kommer på menuen.