Opskrifter fra al verdens køkkener, hvor du kan finde inspiration til aftensmaden. Varier ugens aftenmåltider ved at lave mad fra forskellige køkkener. På den måde bliver det meget mere spændende og interessant ikke bare at spise maden, men også at tilberede den.
Det er altid en god ide at opbygge et basislager af de mere langtidsholdbare ingredienser, som også er grundingredienser i mange af de retter, som kommer fra dine favorit køkkener. Det er min erfaring, at når jeg har et velassorteret basislager, så reducerer jeg også vores madspild væsentligt. Det giver langt større muligheder for at anvende rester, overmodne grøntsager osv. til lækre retter.
Nedenfor og i rullemenuen under dette tema, kan du gå på opdagelse i opskrifter fra al verdens køkkener – lige fra de klassiske danske, franske og italienske køkkener til de mere eksotiske og krydrede asiatiske, sydamerikanske og mellemøstlige køkkener.