Hammerknuden eller bare ”Hammeren” er Bornholms nordligste punkt, og er et helt særligt og unikt sted. Området byder på noget af det smukkeste og mest dramatiske natur præget af klipper og hav. Samtidig har området også en interessant historie og masser af spændende seværdigheder, hvor Hammerhus nok er den mest kendte.
I dette indlæg kan du læse om Hammerknuden og dens mange muligheder for friluftaktiviteter, områdets historie og natur samt en kort beskrivelse seværdigheder i området.
Selve Hammerknuden er en stor klippe bestående af granit. Her kan man gå fra den lave skærgårdskyst og op til 82 meter over havet på det højeste sted omkring Hammerfyret. Hammerknuden udgør Bornholms nordvestligste hjørne og er skilt fra resten af Bornholm af en sprækkedal. I bunden af sprækkedalen ligger Bornholms største sø, Hammersøen.
Ofte refereres Hammerknuden til som bare ”Hammeren”. Kaldenavnet “Hammeren” har været kendt tilbage fra 1539 som “hammar”, som betyder stenet bakke eller klippe.
Historie
Siden jægerstenalderen har der været mennesker på Nordbornholm. På Hammerknuden og i området omkring kan du opleve historiens vingesus flere steder. Der er Danmarks største helleristningsfelt med helleristningerne, der vidner om den religiøse forestillingsverden i den yngre bronzealder. Helleristningerne finder du omkring Madsebakke og Hammersholm. Det er også på Hammerknuden, at du finder Nordeuropas største borgruin, Hammershus. Ruinen, som rummer historien om middelalderens drabelige kampe om magt og penge, og den dragende historie om Leonora Christines fangenskab. Hammerknuden kan ligeledes fortælle historier om stenbrudsindustrien på øen. De mange store og små indhug og kratere i landskabet vidner og rummer fortællingerne om dens storhed og fald. Dette er blot nogle af de spændende historiske spor, som du kan fordybe dig i. Naturstyrelsen har lavet en rigtig fin og spændende beskrivelse af områdets interessante historie, som du kan læse ved at klikke på dette link.
Friluftsliv
Vandreture og løb
Idet terrænet mange steder er meget kuperet og underlaget meget ujævnt, er det ikke et anbefalet sted at løbe, hvis du ikke er trænet. Der er til gengæld masser af vandringsmuligheder og stier i området på og omkring Hammerknuden. Du kan f.eks. vælge at gå en af de fem forskellige vandreruter, som er etableret af Naturstyrelsen. På ruterne kommer du igennem områdets smukke og barske natur. Den korteste – og letteste af ruterne kaldes “Salomons sti” og er på 2,7 km. Den kan gås af de fleste, også de mindre gående børn. Den længste og mest udfordrende er 7 km lang, og er en tur rundt om hele Hammerknuden. På ruterne er der masser af fine udsigtsposter og gode muligheder for at indtage en medbragt frokost i et imponerende landskab. De markerede vandreturer på Hammerknuden finder du kort over her.
Har du lyst til at læse om mine og min families vandreture og besøg på Hammerknuden, så klik her. Et udpluk af de billeder, som jeg har taget på vores besøg finder du her. Links til fotoserier fra de enkelte besøg og ture, finder du i de enkelte indlæg.
Cykling, ridning, klatring og fiskeri
Hammerknuden byder på et utal af mange andre friluftsaktiviteter.
På de asfalterede veje og grusveje kan du cykle. Derimod er der ikke så mange stier, som er egnede til cykling og hvor det også er tilladt at cykle. Ridning er som udgangspunkt tilladt i hele området, ligesom du også kan fiske, hvis du har et gyldigt fisketegn. Hammersøen kræver dog et særligt fiskekort.
Som det eneste sted i Danmark kan du på Bornholm også dyrke klippeklatring. På Hammerknuden kan der klatres på to steder ved Opalsøen og to steder ved Linnesdal på vestsiden af Hammerknuden.
Læs mere om de forskellige fritidsaktiviteter på flg. links: cykling, ridning, fiskeri, klatring
Badning
Ved Sandvigen er der både en rigtig fin sandstrand og badebro. Stranden er en af de mest besøgte på Nordbornholm. I den nordlige ende af Hammerknuden, som ligger lavt, er der flere gode badesteder fra klipperne. Du kan ligeledes bade i ferskvand i Opalsøen, hvor der også er udspringsmuligheder. Søen er ret dyb, så du skal kunne svømme.
Vinteraktiviteter
Om vinteren, når der er sne nok, er der en rigtig god kælkebakke nord for parkeringspladsen ved Hammershus. Der kan også skøjtes på både Opalsøen og Hammersøen, når isen er sikker nok.
Bålpladser og overnatning i det fri
På Hammerknuden er der også mulighed for at lave bål på de officielle bålpladser. Der er to af slagsen, som ligger ved henholdsvis Finnedalshytten og ved Opalsøen. Ved Finnedalshytten er der også en primitiv teltplads, hvor du kan rejse telt og overnatte i det fri. Ved Opalsøen findes shelters og en bålhytte.
Læs mere om Hammerknudens mange muligheder for friluftsaktiviteter på naturstyrelsens hjemmeside her.
Natur
Geologi, jord og undergrund
Nordbornholms grundfjeld består af Hammergranit, som er 1,4 milliarder år gammelt. Modsat det øvrige Danmark, hvor grundfjeldet ligger under jord og hav, rager det på Nordbornholm mange steder frem i landskabet i form af klipper. Nogle steder i området er grundfjeldet dog dækket af et tyndt lag jord og istidsaflejringer.
Hammerknuden blevet formet i den sidste istid, hvor isgletsjerne kom fra nordøst. Det var derfor kun den ene side af klippen, som blev slebet kraftigt af isen. Resultatet blev, som du kan se det i dag, hvor nordøstkysten fremstår rund og jævnt stigende mod vest. De bratte klippesider på vestsiden, er ikke formet af isen, men af havet og almindelig forvitring.
Hammerknuden er adskilt fra den øvrige ø af Hammersøen, Bornholms største sø, der ligger i en sprækkedal.
Plante- og dyreliv
Man kan blive overrasket over, hvor varieret naturen er på Hammerknuden – især, når der er tale om et forholdsvist lille område. Her er alt fra klippehede til fugtig hede, frodige dale og blandet skov. På grund af den varierede natur, er der således også et rigt og mangfoldigt dyre- og planteliv.
Planteliv
Slotslyngen syd for Hammershus er f.eks. en klippehede, hvor jordlagene er tynde og vandet sparsomt. Som navnet antyder vokser her især hedelyng, som bliver til et malerisk lilla landskab i sensommeren, hvor lyngen blomstrer. Ellers er det primært revling og enebær, som vokser i områderne med klippehede.
I området ved Hammershus og slotsbjerget findes mange planter, som egentlig ikke er hjemmehørende, men er plantet eller sået på stedet. Det kan være sket helt tilbage i middelalderen, og plantearterne er så enten vokset videre ved hjælp af selvsåning eller ventet på mulighed for at spire igen. Det er fascinerende, at tænke på, at mange af disse planter er urter fra fortidens medicinskab. F.eks. den giftige bulmeurt, som blev brugt som bedøvelsesmiddel (eller giftmord!), og urten kongelys, der anvendtes som slimløsende middel samt i salver til at fjerne rynker.
I engene som findes langs kysten imellem klipperne kan du bl.a. finde den fredede smukke melet kodriver med de smukke blegviolette blomster. Også de meget sjældne fine sartgule kantbælg, kan findes her. Ved vandfaldet Pissebækken kan du i det tidlige forår opleve de skønneste blå anemoner og sort radeløv. Sort radeløv findes kun på Bornholm og er fredet. I vådområdet i nærheden af Salomons kapel finder du blandt andet den kødædende plante rundbladet soldug. I dette områder vokser også flere sjældne orkidearter bl.a. plettet gøgeurt, skovgøgelilje, bakkegøgelilje. Alle disse orkideer er fredede, og må derfor ikke plukkes. Bakke- og skovgøgeliljerne findes i øvrigt også i Ravnedal. På Langebjerg findes endnu en sjælden orkideart – hyldegøgeurt, som også er fredet. Hyldegøgeurten findes i både gul og rød, hvorfor den også kaldes “Adam og Eva”.
Dyreliv
Fuglelivet på Hammerknuden er særdeles aktivt på grund af fuglefjeldene. Det er det eneste sted i Danmark, hvor der findes fuglefjeld. Lige efter Krystalsøen er der en udkigspost, som giver et imponerende kig til de stejlede fjelde og de ynglende fugle. Her yngler alliker, klippeduer og flere mågearter. De senere år er også vandrefalken begyndt at yngle i fuglefjeldene. Om foråret kan du opleve fugletræk, når traner, rovfugle, ænder og mange andre fugle kommer ind over øen fra nordøst.
Alle de bornholmske vildarter findes også på Hammerknuden; rådyr, harer, fasaner og agerhøns. Her er også mange flagermus. Faktisk hele 9 forskellige arter – bl.a. langøret flagermus og sydflagermus, som hører til blandt Danmarks største flagermus.
Diverse kryb har også gode vilkår på Hammerknuden. Hugormen er ganske almindelig på hedeområderne, og andre steder kan du finde stålorm, firben, vandsalamandere, tudser og grønne frøer. Mere specielt – og måske overraskende for mange – findes i Ravnedal også Danmarks eneste fugleedderkop: Tapetseredderkoppen.
Seværdigheder
Nedenfor finder du en kort beskrivelse af alle de seværdigheder, som findes på Hammerknuden.
Find kort med alle seværdighederne og ruterne dertil her. På dette kort fra naturtstyrelsen er vandrestier og cykelstier ligeledes markeret.
Hammerfyret
Hammerfyret på Ørnebjerg ligger på Hammerknudens højeste punkt 82 meter over havet. I tilknytning til fyret ligger fyrmesterboligen. Over for fyrmesterboligen ligger de bygninger, der tidligere tjente som bolig for fyrassistenterne. Langs stierne i området kan du stadig se de stengærder, der engang indhegnede fyrmesterhaverne, hvor familierne på fyret dyrkede deres grøntsager.
Fyret blev bygget i 1872 af sten brudt få hundrede meter væk. Det nærliggende Hammerodde Fyr blev opført på nordspidsen af Hammerknuden, og dermed nordspidsen af Bornholm i 1895. De to fyr fungerede samtidigt i næsten 100 år, indtil Hammerfyret blev taget ud af brug i 1990. Fyret hører i dag under Naturstyrelsen Bornholm, og der er gratis adgang for publikum i sommerperioden.
De nuværende beboere har lavet deres egen hjemmeside om Hammerfyret, hvor du kan læse meget mere om fyrets historie og funktion.
Krystalsøen
Krystalsøen er en regnvandssø, som ligger på et plateau højt i terrænet i et gammelt stenbrud. Stenbruddet blev i sin tid kaldt Sibirien, fordi det var koldt og vindomsust ikke mindst om vinteren.
Sibirien er det ældste brud på Hammerknuden. Brydningen startede i 1872 for at bryde sten til bygning af Hammerfyret. Fra plateauet er der en fantastisk udsigt over Opalsøen, Hammersøen, Sandvig og det omkringliggende landskab – og ikke mindst fuglefjeldene.
Opalsøen
Opalsøen er endnu et resultat af granitbrydningen på Nordbornholm, og giver et indtryk af, hvor stor industrien har været. Hammerværket beskæftigede i sin storhedstid flere hundrede mand. Hele området mellem bruddet og havnen var fyldt op af bygninger til administration, smedje og dampmaskiner. Fra stenbruddet førte et tipvognsspor og senere et transportbånd til Sænebugten, hvor Hammerhavnen i årene 1891-92 blev anlagt til udskibning af granitten. Hammerbruddet var aktivt fra 1880erne og indtil 1970, hvor brydningen blev indstillet som følge af Hammerknudens fredning i 1968.
I dag fungerer det gamle brud som rekreativt område. Selve Opalsøen er badesø med mulighed for udspring fra kanten og ned i søen for. Herudover kan der både klatres og rappelles i klipperne. Og om sommeren er der en tovbane fra toppen af klippen og ned i søen
Hammersøen
Hammersøen er Bornholms største sø. Den er knapt 10 hektar stor og er 13 meter dyb. Søens overflade ligger otte meter over havniveau. Da den ligger lige ved siden af Opalsøen, er der de samme aktivitetsmuligheder i området. Dog må du ikke bade i Hammersøen. Til gengæld må du fiske, hvis du har gyldigt fisketegn og et særligt fiskekort. Den store handicap- og børnevenlige fiskebro er velegnet for både små og store lystfiskere.
Hammerhavn
Hammerhavn i Sænebugt blev anlagt i årene 1891-1892 til udskibning af granit. I dag er Hammerhavnen en lystbådehavn, og desuden hjemsted for Hammerhavnens bådfart. Bådfarten tilbyder sejlture for turister i sommerhalvåret. Turene går langs klipperne og ind i Våde Ovn, der er en 70 meter dyb klippehule. Undervejs passerer turbådene også Hammershus, Løvehovederne, Kamelhovederne, Tørre Ovn og fuglefjelde. Hammerhavnens bådfart sejler hver dag fra kl. 10.00 i perioden 1/5-30/9, når vejret tillader det.
På havnen er der en lille kiosk, hvor der kan købes is, kaffe og sandwich. Der er også et fælleshus, hvor du kan se billeder fra dengang, hvor Hammerværket var i drift.
Salomons kapel
Salomons kapel er en lille kapelruin fra 1300-tallet, som ligger på et vidunderligt sted lige ud til vandet. Kapellet er formentlig bygget i forbindelse med de store sildemarkeder, der i middelalderen fandt sted mange steder ved Østersøens kyster, blandt andet her. På markederne solgte de lokale fiskere sild til købmænd fra Lübeck. Sildene blev i saltet tilstand solgt videre i de katolske lande, hvor kirkeåret indeholdt en lang række fastedage. Her måtte de troende ikke måtte spise kød, men gerne sild.
Lige neden for Salomons kapel findes en naturhavn, Kragkås, der både har været landingsplads for fiskere og handelsfolk. Et stendige omslutter kapelruinen, og inden for diget i nordvest ligger den gamle helligkilde Salomons kilde.
Du kan læse meget mere om Salomons kapel her.
Hammer Odde Fyr
Hammerodde Fyr blev bygget i 1895 som supplement til Hammerfyret. Det ligger på Hammerodde, som er Bornholms nordligste punkt. Fyret er 12 meter højt med en flammehøjde blot 21 meter over havets overflade. Fyret anvendes i dag både som fyr og som udkigsstation, der holder øje med skibsfarten. Det lyser hver nat med to blink hvert tiende sekund. Fyret hører under Søfartsstyrelsen.
Langebjerg
Langebjerg er en langstrakt klippeknold, der ligesom Hammerknuden er afrundet af isen fra nordøst. De små klippesøer mellem træerne på toppen af Langebjerg er gamle granitbrud. Her er en fantastisk udsigt over helleristningslandskabet fra Madsebakke til Hammersholm og mod Hammerknuden og opalsøen
Mange børn kender Langebjerg for Bornholms nationaltrold Krølle Bølle og hans familie. Ludvig Mahler opfandt Krølle Bølle til sin søn under 2. verdenskrig, og i 1946 udkom en børnebog om trolden. Ifølge børnebogen er bjerget nemlig hjemsted for troldene. De bor inde i Langebjerg og kommer ud ved midnatstid.
Langebjerg er også interesssant for botanikere. Her vokser nemlig den sjældne orkidé hyldegøgeurt i et pænt antal. Orkidéen blomstrer i maj og har både gule og røde blomster.
Hammershus
Hammershus er Nordeuropas største borgruin og troner på en utilnærmelig klippeknold 70 meter over havets overflade. Nationalmuseets seneste arkæologiske undersøgelser viser, at Hammershus blev bygget omkring år 1300. Det var kirken, som opførte borgen, og dermed var bygherren formentlig ærkebiskop Jens Grand fra det dengang danske Lund. Fra Hammershus blev opført var den en vigtig brik i de evige fejder mellem kirke og kongemagt. Den skiftede af og til hænder, men frem til 1522 endte den altid hos kirken igen. Siden var borgherrerne først tyske købmænd, så danske kongers lensmænd og en kort periode var borgen i svenske hænder.
Hammershus indeholdt foruden borgherrens hushold og soldater både domsbygning og fængsel, lige som den blev brugt til opbevaring af de skatter, som skiftende magthaverne opkrævede fra den jævne befolkning, For bornholmerne var Hammershus derfor ikke noget elsket sted.
I 1743 blev Hammershus helt opgivet. Da slottet endelig blev fredet i 1822, var det allerede en ruin. l dag foregår løbende en omfattende vedligeholdelse af ruinen, fordi murværket til stadighed nedbrydes af vind og vejr og fra 2012-2016 blev borgruinen renoveret takket være en generøs donation fra A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal.
På borgen finder du skilte med oplysninger om de enkelte bygninger og funktioner. Du finder mere information om Hammershus og Hammershus Besøgscenter i den digitale guide om Hammershus.
Se den digitale guide om Hammershus
Hammershus besøgscenter
I 2018 stod et nyt besøgscenter ved Hammershus færdigt. Et besøg værd i sig selv. Centeret er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema Architechs. Det er en imponerende arkitektonisk perle, som har vundet adskillige priser. Fra besøgscenteret er der en fantastisk udsigt til Hammerhus, både fra udstilling og restaurant. Ligesom du kan stå på bygningens panoramatag og nyde den betagende udsigt.
I Hammershus Besøgscenter kan du se en udstilling, som fortæller historien om Hammershus i plancher, kort og som en digital fortælling på interaktive skærme. Udstillingen har titlen ”Den Forhadte Borg”. Det er gratis at besøge udstillingen. I besøgscenteret finder du også café og Restaurant Solveig, som serverer traditionelt dansk smørrebrød sat sammen af holdet bag Kadeau (1 stjernet Michelin restaurant på Bornholm). I besøgscenterets butik kan du købe is, slik, forfriskninger, souvenirs og bornholmske produkter.
Løve- og Kamelhovederne
Løvehovederne og kamelhovederne er dyrelignende klippeformationer for foden af de stejle klipper ved Hammershus. Kamelhovederne ligger på en lille ø og kan ses fra ruinen. Løvehovederne ligger lidt nord for og ses bedst fra kysten.
Hammersholm
Gården Hammersholm stammer fra slutningen af 1700tallet, og er en tidligere avlsgård til Hammershus. Det meget lange stuehus med høj sokkel og bindingsværk er typisk bornholmsk. Gården er i dag fredet. I området mellem Hammersholm og Madsebakken findes gravhøje og oldtidsagre, og ikke mindst hundredevis af helleristninger. Læs mere om helleristninger nedenfor.
Hovedparten af Hammersholms jorde drives ved græsning med kvæg. På andre dele eksperimenteres med vildtvenligt landbrug, hvor man ved hjælp af enkle tiltag prøver at gøre livet lettere for agerlandets dyr. Det gælder ikke mindst harer og agerhøns, der har svære vilkår i det intensivt drevne landbrugsland.
Helleristningerne
På Nordbornholm i området mellem Hammershus og Allinge-Sandvig finder du et helt unikt område med helleristninger fra yngre bronzealder (1100-500 før vor tidsregning).
Særligt klippeskråningen Madsebakke er kendt for sine mange helleristninger. Helleristningsfeltet er Danmarks største med fjorten skibsbilleder, fem hjulkors, fem fodfigurer og mange skåltegn.
Helleristningerne på Madsebakke bliver regelmæssigt malet op. I det øvrige landskab males kun få af ristningerne op. Alligevel er mange af helleristningerne lette at få øje på, mens andre kun ses i bestemt lys. Helleristningerne træder ofte frem, hvis du hælder lidt vand på, og du kan ofte mærke dem med fingrene. Det vides ikke, hvorfor bronzealderfolkene har gjort det store arbejde at hugge deres billeder i den hårde granit, men sandsynligvis har billederne forbindelse til bronzealderens religiøse forestillinger.
Hent Naturstyrelsens folder om helleristningsfeltet
Stenbrudsmuseet og Moseløkken
Moseløkken er det sidste aktive stenbrud på Nordbornholm. Brydningen blev startet i 1870’erne af lokale købmænd. Granitten fra Moseløkken er af meget fin kvalitet og kan ses mange steder. For eksempel er Carlsberg-elefanterne i Valby, belægningen i Amaliehaven i København og indgangspartiet på Christiansborg lavet af Moseløkkegranit. I dag sprænges der kun af og til.
Oven for bruddet ligger Moseløkkehus, der er bygget i sten fra hele Bornholm. Huset er den gamle formandsbolig, der i dag er indrettet som museum. Uden for museet ses blandt andet en restaureret stenkran samt to huggeskure, hvor stenhuggere i perioder viser besøgende, hvordan man kan arbejde i granit med gammeldags værktøj. Besøgende kan også selv prøve kræfter med det gamle håndværk.
Slotslyngen
Størstedelen af Slotslyngen er skovdækket af en vildsom, afvekslende og frodig skov med småsøer og klipper mellem birk, bøg, eg og avnbøg. I den sydlige del af Slotslyngen, i retning mod Vang, finder du klippehede med lyng, der i sensommeren blomstrer lilla mellem de isskurede rundklipper højt oppe over havet. Heroppefra kan du se Hammershus mod nord, og i godt vejr Sverige mod nordvest.
Slotslyngen var tidligere en del af den bornholmske højlyng og blev brugt som græsningsareal. Slotslyngen hørte under Hammershus, men blev solgt i 1744, som meget andet krongods på øen. Herefter var den i privat eje indtil 1909, hvor Staten købte og fredede den. Efter græsningens ophør tog skoven over, og et af landets første forsøg på landskabspleje med får og geder blev derfor sat i værk af skovvæsenet i områdets sydlige del. Ideen var at genskabe lyngen og udsigten til Hammershus – og det er lykkedes. Når du går tur i Slotslyngen, kan det stadig i dag næsten ikke undgås, at du støder på et par får eller geder.
Pissebækken
I den sydligste del af Slotslyngen ved kysten bag Finnedalshuset lidt nord for Vang, finder du Pissebækken. Bækken, der ikke i sig selv er særlig lang, er et yndet udflugtsmål, dels pga Danmarks tredjehøjeste vandfald, og dels fordi der i det tidlige forår vokser et væld af blå anemoner. For botanikere vil også navne som sort radeløv og tarmvridrøn vække interesse. Et skønt sted, som absolut er et besøg værd.
Ravnedal
Ravnedal ligger i en sprækkedal, der begynder ved Paradisdalen nær Hammershus i nord og slutter et par kilometer syd for Ravnedal. Ravnedal indeholder både tør klippehede og blandet skov med blandt andet blåbær. I klipperne ses flere steder spor efter fortidens stenbrydning. Det er også her man finder Danmarks eneste fugleedderkop Atypus affinis.
Hammerknuden er et “must”
Mange fastboende på øen kommer igen og igen på Hammerknuden. Hver årstid repræsenterer sin charme, og der er så mange spændende ting, at se på. Som besøgende på Bornholm er Hammerknuden næsten et “must”. Her får man virkelig syn for skue over, hvor unik den bornholmske natur er.