Svinekotelet, puylinser og sprød parmaskinke med balsamico glaze er en fantastisk lækker hverdagsret. Den er sund, let og hurtig at lave og fyldt med god smag. Jeg serverede retten til aftensmad i går, og da vi var færdige, nikkede min mand bifaldende. Det på trods af, at retten både indeholder bladselleri og linser. Noget som ikke normalt vækker den store begejstring.
Den lækre balsamico glaze giver lige det sidste pift til retten. Sørg for at bruge en god en af slagsen. De er som regel lidt dyre, men jeg synes absolut, at det er investeringen værd. Balsamico glaze er også superlækkert i salater eller et par dryp på nogle friske jordbær. Jeg køber min hos bornholmske “Stig’s oliven”. Stig’s oliven finder du i Torvehallerne i København eller i Bornholds Torvehal i Rønne. Her har de nogle virkelig lækre balsamico.