Risebækken ved Skelbro på Bornholm er et betagende sted at besøge på alle tidspunkter af året. Lige nu og i de kommende forårsmåneder har området dog en helt speciel og særlig charme. På grund af den milde vinter er de første blå anemoner nemlig allerede dukket op, og i de kommende uger kommer der mange flere af dem. Efter sigende er det her ved Risebækkens største vandfald, at der er det tætteste dække af blå anemoner på øen. Det er et helt fantastisk smukt syn. Lægger man hertil områdets unikke geologi, botanik og landskab, er man ikke i tvivl om, at her har vi at gøre med en af Bornholms imponerende naturskatte. Det på trods er området langt fra så kendt og “overrendt” som mange af øens andre attraktioner. Alle som bor på Bornholm eller besøger øen, bør unde sig selv en tur i området. Få et visuelt indtryk af stedet og se et udpluk af mine billeder fra ture i området i her.
Turlængde: 2,3 km / Tid: ca. 1,5 time/ Kort/ Billedserie / første del af turen kan alle gå – den sidste del er ikke egnet til barnevogne og dårligt gående /
Landskab og natur
Risebækken
Risebækken ved Skelbro på Bornholm og området heromkring er fredet. Landskabet øst for bækken har været domineret af kratskov, hvorfra bækkens navn også stammer. “Risen” er nemlig en ældre betegnelse for netop Kratskov. I middelalderen var den sydvestlige del af landskabet et stort engareal. Siden afslutningen af istiden og smeltningen af isen har bækken afvandet det dominerende vandområde i denne del af af landskabet.
For nogle år siden havde vandet i bækken et noget anderledes udseende, end man normalt forbinder med vandløb. Farven på vandet var fuldstændigt rødt – og det samme var farven på bækkens små vandfald. Dette skyldtes forekomsten af mineralet svovlkis, som bliver til svovlsyre og okker, når det iltes. I dag er vandet ned mod kysten og i åens vandfald helt klart, rent og farveløst, omend den øverste del af bækken fra parkeringspladsen ved Søndre Landvej, stadig er okkerfarvet. Dette ses også tydeligt på mine billeder.
Gryden og stranden
Efter at have fulgt stien fra parkeringspladsen et godt stykke vej med den okkerfarvet bæk på den ene side, og grønne marker på den anden side, kommer man til Risegård. Da jeg gik turen første gang, må jeg indrømme, at jeg på dette tidspunkt, begyndte at blive lidt utålmodig. Men så passerede jeg ledet ved Risegård, hvorefter et imponerende og idyllisk landskab åbner sig. Stejle, smukke skænter danner noget, som ligner et hul, og som af samme grund har fået navnet “Gryden”. Hullet i skrænten skyldes udskridning af af plastisk ler, som bliver meget blødt, når det i perioder med meget regn, har suget store mængder af vand. Leret skinner i røde og grønne farver, og med skrænterne, de grønne marker og den blå Østersø i baggrunden hører dette landskab til blandt mine absolutte favoritspots på Bornholm.
Går man ned ad stien ved siden af “Gryden” mod vest, kommer man til en rigtig fin strand og Risebækkens udløb.
Vandfald
Risebækken har flere mindre vandfald, og så et, der er noget større (uden dog på nogen måder at være stort). Det mindste af vandfaldene findes ved bækkens udløb i Østersøen, hvor vandet falder ned fra den stejle skrænt i et lille vandfald. Går man ad den smalle sti op langs bækken kommer man til flere og større fald. Omkring 100 meter oppe i skoven er der et 2,5 meter højt vandfald, hvor man tydeligt fornemmer skiferlagene.
Planteliv
Som jeg indledningsvis omtalte, kan man allerede nu spotte de i Danmark forholdsvis sjældne blå anemoner omkring vandfaldet ved Risebækken. Det er meget tidligt, men også forrige år var der blå anemoner i februar. Skovbunden langs Risebækken er meget frodig, og om foråret myldrer det op med både de blå, gule og hvide anemoner. Ramsløgene er også godt i gang med sprede sig allerede nu, ligesom man i de kommende måneder kan finde hulrodet lærkespore, vorterod, skovsyre, bingelurt, krat-viol og tyndakset gøgeurt. Hvad træer angår, er det vel nok ask, som er det mest dominerende. Ellers vokser der også rødel, fuglekirsebær, røn, slåen og hyld. Altså et rent skattekammer – også af den spiselige slags.
På kystskråningerne finder man også flere spændende planter og buske – herunder en del spiselige, blandt andet den populære havtorn. Følfod og hulkravet kodrivere er der rigtig mange af. Herudover kan man blandt andet også finde vår-potentil, bakke-jordbær, knoldet mjødurt, knopnellike og blodstillende bibernelle.
Dyrelivet
Lige nu, her om foråret, byder området på en masse skønsang fra blandt andet nattergalen. Herudover kan man også høre gærdesangere, tornsangere, gransangere, løvsangere og gulspurve. Musvågen høres også ofte over trætoppene, og ved vandet ses gråand, gravand og ederfugle. I klintekysten har digesvalerne kolonier.
Geologi og kulturhistorie
Ved parkeringspladsen ved Søndre Landevej ligger et tidligere kalkstensbrud, hvor man kan finde forsteninger, og på åens løb mod havet findes flere små vandfald i forskellige slags skifer. Selve kysten ved åens udløb er berømt blandt geologer, da den består af de ældste mesozoiske aflejringer, idet skræntens ler og sandsten er fra Øvre Trias.
Kalkstenbrudet ved Skelbro
Der har været stenbrud i Skelbro siden middelalderen. Bruddet med komstadkalk har blandt andet leveret byggesten til både Hammershus og Aakirkeby og Nylars Kirker. Kalken er opstået som aflejringer på havets bund for mere end 500 mio. år siden på grund af forekomsten af bl.a. blæksprutten med navnet Orthoceratit. Af samme årsag blev bruddet i gamle dage også kendt under navnet Orthorceratit-kalkbrudet.
Omkring 1920 blev der opført et fabriksanlæg ved Skelbro, men det måtte dog lukke ned igen på grund af tekniske vanskeligheder, som var for kostbare at reperarere.
Kalken er stedvis meget rig på fossiler, især trilobitter. orthoceratitter, trilobitter og brachiopoder På stenbruddets overflade har istidens gletschere i deres fremrykning over den hårde undergrund afsat tydelige skurestriber, der indikerer i hvilken retning isen har bevæget sig gennem landskabet. Dette er også en af grundene til, at stedet i dag hører til en af øens velbesøgte geologiske seværdigheder.
Hvis du besøger stedet, så vær opmærksom, at det er forbudt at hamre i kalken, men man må gerne tage de forsteninger, man eventuelt finder i de løse sten, med hjem.
Praktik og anden info:
Vandreture
Der er en P-plads på Søndre Landevej, cirka 14 km sydøst for Rønne, hvor man kan parkere sin bil og starte udgangspunktet for vandreturen. Der er ikke nogen særlig skiltning, så man skal være opmærksom på 14 km stenen, når man kommer fra Rønne-siden. Fra parkeringspladsen er der også offentlig adgang til Skelbro kalkbrud.
Fra parkeringspladsen fører der en sti ned langs bækken ned til kysten og hen til det største af vandfaldene. Turen starter langs åen, og videre ned gennem gryden, hen ad kysten og op til vandfaldet. Hele turen er på lidt over 1 km, eller cirka 2,3 km retur. Det kan gøres på cirka 1,5 time. Turen fra P-pladsen ud til kanten af Gryden er meget let og uden stigninger, så selv gangbesværede og folk med klapvogne kan klare turen. Her kan man eventuel tage noget kaffe og kage med og nyde den smukke udsigt fra en af de bænke, som er opsat i gryden. Ned over kystskråningen og op igen til vandfaldet er terrænet lidt vanskeligere.
Vejbeskrivelse
Risebæk ligger på Sydbornholm cirka 5 km sydvest for Aakirkeby. Fra Rønne kører man ad Søndre Landevej til et par hundrede meter efter 14 km stenen, hvor der er en parkeringsplads i højre side ad vejen. Her er udgangspunktet for turen beskrevet ovenfor. Benyttes offentlig transport, tager man busrute 7 (Rønne-Dueodde-Svaneke), som kører ad Søndre Landevej.
Kilder: fredninger.dk, 367 ture