Pasta med kylling og champignonsauce er en rigtig fredagsret her i huset. Fredag, hvor vi allesammen er lidt småtrætte efter en lang uge, må det gerne være lidt let. Samtidig må det gerne være lidt ekstra lækkert for at markere, at det weekend – og så må der gerne også fråses lidt mere med kalorierne end på en af ugens andre hverdage.
Pasta, fløde, bacon og parmasan, så kan det aldrig gå galt – og tilsæt så kylling, champignon og smør. Pasta med kylling og champignonsauce er – nok ikke overraskende – også en stor favorit hos børnene. Tallerkenen bliver ryddet hver gang, og det varmer morens hjerte, når lydene “mmm” “mmm” lyder under indtagelsen af maden.
Retten tager kun cirka 45 minutter at lave. Og når man nu alligevel skal have åbnet en flaske hvidvin til retten, og det er fredag, så kan man jo lige så godt også nyde et glas i køkkenet.
Selv om det ikke giver så meget mening at tænke i sundhed med denne ret, så er det blevet en vane for mig at købe fuldkornspasta. Faktisk synes jeg, at det smager bedre og har mere bid i sig. Så den anbefaling er hermed givet videre.
Du kan finde mere inspiration til lækre retter til aftensmaden her.