Krydret kødboller med rødbede- og rosenkålsalat er en rigtig god og velsmagende hverdagsret. Retten er let og hurtig at tilberede, og sammen med salaten er den super sund.
Egentlig er jeg ikke særlig begejstret for hverken rødbeder eller rosenkål i salat. Nogle gange kan jeg imidlertid godt lide at udfordre mig selv. Heldigvis…, – for ellers havde jeg ikke forsøgt mig med denne her skønne rødbede- og rosenkålssalat. Kombinationen med rødbeder og rosenkål i samspil med en herlig balsamicodressing og nødder smagte ret så godt. Det bliver ikke sidste gang, at jeg serverer denne salat. Selv min mand godkendte salaten, selv om han også rynkede øjenbrynene en ekstra gang, da han først blev præsenteret for den.
Krydret kødboller med rødbede- og rosenkålsalat er en af den mange opskrifter, som er med til at sætte smag på hverdagen. Find inspiration og flere opskrifter til sund, let og budgetvenlig hverdagsmad her.