Strandtur ved Hasle Lystskov på en grå, blæsende januar dag, er en god start på dagen. Nogle gange må jeg knibe mig selv i armen over at være så privilegeret med at være omringet af fantastisk natur – uanset årstid.
Rutekort; Længde: 1,4 km; Tid: 15-20 min.; Let terræn; Egnet til vandretur med selvgående børn; Ikke egnet til barnevogn, kørestol mm; Billedeserie
Det kan du se og opleve:
Hvis du starter turen fra parkeringspladsen ved Gasværksvej, ser du med det samme Kultippen nede ved stranden. Kultippen er et kunstigt kystlandskab med affaldsmateriale fra dengang, der blev gravet kul ved den nærliggende Rubinsø. Kullene blev transporteret fra kulgraven til Kultippen på tipvogne. Sporene blev ført under i en slugt under Fællesvej, som går igennem Hasle Lystskov.
Når du går langs stranden, kan du i kystklinten, følge fredninger.dk, være heldig at finde fossile hajtænder eller måske ligefrem en tand fra en svaneøgle.
Da det er langs stranden og dermed gang i sandstrand, er turen ikke egnet til barnevogne mv. Men det er en overskuelig tur at tage de mindre børn med på, hvis de selv kan gå. Om sommeren er stranden også rigtig fin med masser af flot sand. Men pas på, når der er høje bølger, da der her er en stærk understrøm.
Vejbeskrivelse og kort
For at komme ned til stranden fra Hasle skal du køre mod Muleby ad Fælledvej, og herfra dreje til højre af Glasværksvej. For enden af Glasværksvej kan du parkere bilen og gå direkte ned på stranden. Jeg har tastet ruten ind i Google Maps, og du kan se den her.