Opskrifter til årets højtider og mærkedage finder du her. Højtider, god mad og gerne masser af det går oftest hånd i hånd. Mortensaftenanden, julegåsen, påskelammet, fastelavnsboller, Halloween cup cakes osv. – alt sammen noget, vi glæder os til at samles omkring og indtage ved højtiden. Sådan er det i alle tilfælde hos os. Vi elsker højtiderne, og elsker den gode mad , tiden og hyggen omkring bordet, som er særlig lige her.
Maden, som serveres omkring højtider og mærkedage, er også ofte forbundet med en masse traditioner. Mange er vokset op med nogle helt unikke traditioner omkring maden – hvad der skal serveres; hvordan og hvornår den skal laves, hvordan den skal serveres osv.. Sådan er det også hos os, og sådan synes vi også det skal være. Og så skal der også skabes nogle nye sammen med vores børn.