Opskrifter med svinekød findes nedenfor. Svinekød bruger vi oftest, når vi laver asiatiske retter, julemad og selvfølgelig frikadeller. Ligesom mange andre har jeg altid forbundet svinekød med fedt. Men faktisk kan svinekød sagtens være magert. F.eks. er der ikke meget fedt på en svinemørbrad eller skinkemignon.
Jeg er også en dem, som er vokset op med en del svinekød, som hverken har haft meget smag eller kvalitet over sig. Det har heldigvis ændret sig med indtoget af de økologiske grise og frilandsgrisene.
Som med alt andet mad tilstræber vi også at købe lokalt, når det kommer til svinekød. Også her er vi priviligeret med at være omgivet af gårde med frilands- og økologiske grise. En flæskesteg fra Hallegaard smager bare fantastisk. Herudover har vi også Bornholmergrisen, som forhandles i mange supermarkeder bl.a. hos COOP.