Antoinette Strand i Rønne føles lidt som en paradisstrand på en varm sommerdag. Den er beliggende nord for Rønne. Ofte refereres den også til som Nordstranden. Stranden strækker sig over 2,5 kilometer, så selv om stranden er meget populær, er der altid god plads til alle.
Sandet på Antoinette strand i Rønne er lyst og finkornet. Her er ikke mange sten andet end de lidt større sten, som ligger i vandet ved strandkanten. Langs stranden ligger der klitter og sandede skrænter. Oppe på skrænterne finder man Blykobbe Plantage, som er skovområde, der er meget populært blandt motionister.
Stranden er børnevenlig – og ud over Balka Strand – er det den eneste strand på Bornholm, hvor der er livreddere i højsæsonen.
Et lille stykke af den nordligste del af stranden regnes som nudiststrand.
Der er forskellige stikveje ned til stranden nord for Rønne, og her er ligeledes gode parkeringsplads. Vi kører som regel ned ved Nordskovens Camping, og parkerer for enden ad vejen. Det er også her Blykobbe Plantage starter. Kort til stranden finder du her.
Antoinette stranden ligger ikke langt fra, hvor vi bor. Det er derfor også en strand, som vi besøger ofte hele året rundt. Nedenfor kan du læse blogindlæg fra mange af mine egne ture og familieturene ud til stranden på forskellige årstider.
Se et udpluk af billeder fra Antoinette stranden året rundt ved at klikke her.