Æble med kanel og lime er en skøn, sund og forfriskende eftermiddagssnack. Kombinationen af lime og kanel sammen med de lidt sure æbler giver en perfekt balance. I dag brugte jeg kanel, men prøv eventuel også at bruge andre krydderier eller tilsæt et ekstra krydder som f.eks. kardemomme. Lidt lakridspulver smager også supergodt – eller hvad med nogle friske krydderurter, som mynte, estragon eller bredbladet persille ?.
Lidt lækkert behøver absolut ikke altid at være usundt. Det er æble med kanel og lime et bevis for. Opskriften tager under 5 minutter at tilberede, så det er let og hurtigt. Du kan også sagtens lave æblerne hjemmefra om morgenen og tage med til et lækkert mellemmåltid på arbejdet. Du skal bare sørge for at de opbevares i en lufttæt beholder, så skal limesaften nok holde æblerne friske.
Retten er i øvrigt også ret lækker at servere som tilbehør til morgenmaden.