Tomattærte med grahamsmel er opskriften på en superskøn tærte, som jeg helt havde glemt. Jeg har ikke lavet tærte i evigheder. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men de er ligesom bare gledet ud af bevidstheden. En stor fejl for, hvor er det bare let at lave en god tærte, og hvor smager det bare godt.
“Back to the 80’s….”
Tærter er en af de retter, som jeg relaterer til 1980’erne. Det er også en af de retter, som jeg er overbevist om, kommer til igen at blive serveret hyppigt ved middagsbordene. Med tærter kan man “tømme køleskabet”, og dermed undgå madspild. Der findes også uendelige mange muligheder for at lave den lækreste tærter uden kød. Altså som skabt til tidens trend og madlavning, som tager hensyn til miljø og klima.
I mit køkken har jeg bemærket, at jeg mere eller mindre ubevidst er begyndt at lave flere og flere klassiske retter – retter fra 1980’er og 90’erne med et tvist eller to. Da vi var ved at rydde op i et anneks til mit og mine søskendes sommerhus for nylig, fandt vi bunkevis af gamle madmagasiner. De er fantatiske at gå på opdagelse i, og jeg er blevet superinspireret af at lege og tviste med de gamle opskrifter. Det var også herigennem, at jeg blev mindet om tærternes fortræffeligheder.
Et godt alternativ til kødretter
Tærter er et rigtig godt alternativ som aftensmad istedet for kødretter. De kan varieres med et utal af grøntsager, og kombineret med en god salat, er de dejligt mættende. Tærterne kan laves på mørdej, ren hvedemel, men også i de lidt sundere og grovere varianter. Denne her tomattærte med grahamsmel, gør tærtedejen noget grovere og en smule mere udfordrende at rulle tyndt ud. Til gengæld er tærtedejen også lidt sundere.
Når du nå er igang, så lav eventuel en ekstra tærte, som kan bruges til madpakkerne. Denne her tærte smager nemlig også rigtig godt i en kold udgave.
Hvis du søger inspiration til flere kødfri retter, kan du finde flere opskrifter her.