Strudel med kylling, champignon og bacon vendt i flødeost serveret med kold bønne-fetasalat og dampede broccoli. Sikke et måltid. I fredags var det første gang, at jeg kastede mig ud i at lave strudel. I det hele taget var det første gang, at jeg har lavet noget med filodej. Faktisk har jeg heller aldrig tidligere smagt strudel med kødfyld. Jeg var derfor også lidt spændt på slutresultatet, som viste sig at være superlækkert. Hertil kommer, at det var både nemt og sjovt at lave. Så bestemt en ret, som jeg varmt kan anbefale til f.eks. en lidt anderledes gæstemiddag.
Hvad er en “strudel” ?
Og hvad er så egentlig Strudel for noget ? Strudel stammer fra det østeuropæiske køkken. Det var oprindeligt en type wienerbrød med fyld, som blev populært i 1700 tallet. En af de mest berømte udgaver af strudel er den søde apfelstrudel, som mange måske kender fra besøg i Tyskland, Østrig eller Ungarn. Sidenhen har strudel udviklet sig til også at blive anvendt med kødfyld til blandt andet hovedretter.
“Ifølge den østrigste tradition dikteres det, at dejen til en strudel før brug skal være tynd nok til at læse et kærlighedsbrev igennem”
Jeg blev helt blød i knæene over denne fine – og rammende beskrivelse, som jeg faldt over på www.zajacperrone.com Jeg må dog indrømme, at jeg denne gang sprang over, hvor gæret er lavest. Jeg tillod mig at købe min filodej. Og helt ærligt, så smagte det himmelsk uanset. Nu har jeg ikke prøvet at smage en ægte hjemmelavet filodej. Jeg kan heller ikke udelukke, at den hjemmelavet udgave smager bedre. Jeg har derfor også til gode, at forsøge at lave den selv fra bunden. Filodej kan købes på køl i de fleste supermarkeder. Den ligger typisk i en rulle ved siden af pizza og tærtedej. I den rulle, som jeg købte i Kvickly, var der 7 ark i.
Fyldet til en strudel, som skal fungere som hovedret, kan varieres i alle mulige udgaver. Denne her udgave af strudel med kylling, champignon og bacon rørt med flødeost kan dog varmt anbefales. Hold nu op, hvor det smagte godt. Tænker at det er en ret, som jeg skal servere næste gang, at vi får gæster.
2 Kommentarer
Hej Christine, det lyder lækkert.
Måske er jeg blind, men jeg kan ikke finde opskriften?
Med venlig hilsen
Lise
Hej Lise,
Du har helt ret. Jeg havde ikke fået “koden” til opskriften ind i indlægget, derfor var selve opskriften ikke synlig. Det er fikset nu. Beklager – også den lange svartid (Har ikke været på bloggen i et par måneder nu pga. Corona og børn hjemme, men nu er jeg på igen). De bedste hilsner Christina