Opskrift på klassisk fårikål, som er Norges nationalret (her er ikke tale om en stavefejl). Lad dig ikke snyde af rettens noget farveløse og lidt kedelige udtryk. Denne opskrift på klassisk fårikål smager nemlig fantastisk. I tillæg er den meget let at lave, og budgetmæssigt er den også overskuelig.
Fårikål kræver ganske få ingredienser og tager ca. 20 minutter at tilberede. Til gengæld skal retten have lov at stå og simre i minimum et par timer, indtil kødet er så mørt, at det falder fra hinanden. Det kød, som skal bruges til retten, er lam – nærmere bestemt lammebov. Husk at få benene med. Det er dem, som tilfører retten kraft og smag.
I Norge spises retten især om efteråret og vinteren. Fårikål er indbegrebet af norsk madkultur, og blev i 1972 udnævnt til Norges nationalret. Hver landsdel i Norge har sin variant af retten.. Denne her udgave er baseret på en opskrift på klassisk fårikål.