Kylling a la saltimbocca med lun salat og frisk pasta er en skøn hverdagsret, inspireret af den italienske klassiker. I denne udgave er kalvekødet skiftet ud med kylling, således at retten er lidt mere budgetvenlig. Saltimbocca kommer oprindelig fra Rom og er baseret på kalvekød og prosciutto. Kalvekød hører til i den lidt eksklusive ende, men ved at servere retten med kylling i stedet, får du en fantastisk hverdagsret..
Opskriften er let at gå til, og tilberedes på under 45 minutter. Jeg er ret overbevist om, at de aldrig kunne finde på at severe Saltimbocca til fuldkornspasta i Rom. Men i og med at jeg serverede denne her udgave på en høj hellig mandag, så får de sundere alternativer forrang.
Er du vild med italiensk mad, kan du finde mere inspiration til lækre italienske retter her.