Hakkebøf med bløde løg er en hverdagsklassiker i mange danske hjem. I al sin enkelhed smager det bare super godt og er samtidig hurtig og let at tilberede.
Til denne her udgave af hakkebøf med bløde løg serverede jeg en hjemmelavet agurkesalat, som jeg havde tvistet en smule. Istedet for den klassiske agurkesalat på eddike, vand og sukker, brugte jeg riseddike, hvidløg og sukker.
Vi er stadig igang med sensommeren og solen varmer stadig på de gode dage. Derfor er jeg heller ikke helt til alt for tunge retter endnu. Istedet for kartofler og brun sauce som hører til den i den traditionelle klassiske udgave, serverer jeg derfor min sensommerbøf sammen med lynstegte champignons og et godt stykke rugbrød. For mig smager det lidt af luksus på sådan en helt almindelig mandag aften.
TIP: Når du laver bløde løg, så tilsæt lidt god, lagret balsamico til løgene undervejs i stegningen. Det giver en god balance og en lækker sødme til løgene. Brug f.eks. en Saporoso Riserva Balsamico, som spiller perfekt sammen med de bløde løg. Balsamicoen kan du købe i Stigs Olivens webshop her [REKLAME].
Trænger du til inspiration til flere skønne, velsmagende og nemme hverdagsretter, kan du finde flere opskrifter her.