Dampet rødspætte med asparges er den skønneste, lette sommerret. En perfekt hverdagsret til en varm sommeraften, hvor appetitten normalt ikke er den største og maden derfor ikke må være for tung. Der er ikke mange kulhydrater i denne her opskrift. Til gengæld er der lækker frisk fisk og så de helt friske grønne asparges, som er i sæson lige nu. Grøntsager, som er i sæson er bare så mange gange bedre og har så meget mere smag og sprødhed. Asparges er nogle af mine absolutte favoritter, og der indtages derfor mange af dem for tiden. Sæsonen er kort, så det er med at nyde dem, mens mulighed er.
Servér eventuel den dampet rødspætte med asparges sammen et godt glas kølig hvidvin – så bliver det næsten ikke mere sommerlig.