Nedenfor kan du finde forslag til ture i Hasle og Hasle omegn. Her er skønne oplevelser at finde ved by, strand, skov, søer og natur. Og så er her lidt mere stille og roligt end mange andre steder på øen.
Hasle er en hyggelig lille by, som ligger på den bornholmske vestkyst. Byen har 1.638 indbyggere (2015). Den er forholdsvis uspoleret, da turismen her ikke er lige så dominerende, som i andre byer på øen.
Byen er en velbevaret gammel by, som har formået at bevare sit oprindelige bymiljø. Byen har samtidig også fulgt med udviklingen. Især omkring havnen er der gjort meget for at skabe et attraktivt og levende havnemiljø
Byen er i øvrigt også kendt for at have været centrum for oprøret mod den sidste svenske kommandant på øen i 1658.