Knækbrødsbruchetta med ost og vindruer er et perfekt morgenmåltid at starte dagen med. Jeg spiser det her så ofte om morgenen, at jeg selvfølgelig også må dele det her på bloggen. Inspirationen fandt jeg for nogle år siden i Bitz og Astrups “Verdens bedste kur”, og ja, det er så en af de retter, som har hængt ved.
Når jeg laver knækbrødsbruchetta med ost, så bruger jeg næsten altid emmentaler eller gruyereost. Det smager nu også super godt med en blåskimmelost, som går rigtig godt sammen med pærerne. Når det er weekend, så kan der også godt snige sig lidt honning eller honningstegte valnødder ovenpå som topping.
Brug noget godt knækbrød – enten hjemmelavet eller købt hos bageren.
Spis eventuel også knækbrødsbruchetta med ost og vindruer som et mellemmåltid.