Salomons sti på Hammerknuden er turen værd selv på – også på en kold, tåget og blæsende efterårsdag. Uanset vejr og vind er der altid masser at opleve og se på, når man vandrer på Hammerknuden. I dette indlæg mine indtryk og oplevelser turruten “Salomons sti”, som er en af de kortere og mere børnevenlige afmærkede ruter på Hammerknuden.
Turrute; Turlængde: 2,7 km; Varighed: 45 minutter; Terræn er relativt jævnt; børnevenlig, kan med lidt god vilje gennemføres med barnevogn, billedserie
Salomons sti på Hammerknuden byder på historisk vingesus kombineret med smuk, enestående og dramatisk natur. På en tåget og diset efterårsdag er der en særlig- næsten mytisk – stemning over stedet. Jeg følte mig næsten som værende hensat til en anden univers. De grå og våde klippesten stod i skarp kontrast med det blå hav og det grønne mos. Har man læst Tolkien, kan man let få associationer universet i hans magiske fortællinger.
Turruten og kort
Med på turen på denne efterårssdag havde jeg mine unger og noget familie, som var på besøg. Salomons sti på Hammerknuden er den nemmeste og korteste af de markerede ruter i området. Terrænet er relativt let, og man kan også have en barnevogn med. Planlægger man det, vil jeg dog anbefale, at man er minimum to voksne. Der er et par enkelte steder undervejs, som kræver lidt løft at forcere med en barnevogn. Ellers er denne turrute perfekt i både længde og sværhedsgrad til familier med mindre gående børn. Tag madpakke og termokande med, og tag nogle pauser ved de smukke udsigtspunkter på stien.
Ruten starter og slutter i Sandvigbugten ved parkeringspladsen. Se parkeringspladsen på Google Maps her.
Stien er tydelig markeret med grønne piktogrammer, pile og prikker gennem hele ruten. Naturstyrelsens kort over ruten finder du ved startpunktet af turen. Du kan også se det her.
Seværdigheder
Det første stykke vej ad Salomons sti går man langs kysten. Her oplever man den dramatiske kystlinie med klipper og skær. Stien er rigtig god, og det er den helt frem til Hammer Odde Fyr, hvorefter den kan være lidt mere udfordrende, hvis man har barnevogn med eller er dårligt gående.
Mindesten
På vej op mod Hammerknude Fyr passeres en mindesten. På mindestenen står skrevet “Minde over de 3 bornholmere som omkom med Skoleskibet København 1921”. Det er nærliggende at tro, at der har været et skibsfolig her. Det er dog ikke tilfældet. Skoleskibet København forsvandt sporløst på vej fra Buenos Aires til Australien med 59 mand ombord, hvoraf de 3 var bornholmere. Mindestenen blev rejst af Bornholms Marineforening 1939 til ære for de 3 bornholmere.
Hammer Odde Fyr
Næste stop på ruten er Bornholms nordligste punkt, hvor også Hammer Odde Fyr ligger. Fyret blev bygget i 1895 som supplement til Hammerfyret. Hammerfyret var så højt placeret, at det ikke kunne ses i tæt tåge eller med lavthængende skyer. Derfor er Hammer Odde Fyret også noget mindre. Fyret hører under Søfartsstyrelsen, og stadig funktionsdygtigt og aktivt. Det anvendes som fyr og lyser hver nat med to blink hvert tiende sekund. Herudover bruges det også som udkigsstation, der holder øje med skibsfarten. Fyret er 12 meter højt og har en flammehøjde på 21 meter over havets overflade.
Skansen ved Hammer Odde Fyr
Ved Hammer Odde Fyr kan også opleves en velbevaret skanse / batteri. Her ses blandt andet en kanon, som er anbragt med sigte ud over Østersøen og mulige fjender.
Salomons Kapel
Fra Hammer Odde Fyr fortsættes vandringen langs kysten, hvorefter man kommer fremt til Salomons Kapel. Kapellet er en lille gammel og smuk ruin. Kapellet blev opført i starten af 1300 tallet ved det, der dengang var en handelsplads for sildemarkedet på Bornholms Østkyst. På markedet solgte de lokale fiskere sild til købmænd fra Lübeck. Sildene blev solgt videre i de katolske lande, hvor man gerne måtte spise sild – men ikke kød – på kirkeårets mange fastedage.
Salomons Kapel ligger lige ned til Kragåshavn, der er en naturhavn, som i middelalderen blev brugt af sildefiskerne. Kapellet blev bygget, så der fra indviet jord kunne lyses en Guds velsignelse over de store fangster og folk i almindelighed. Fortællingerne fra middelalderen beretter om, at der om efteråret tæt ved Østersøens kyst var så mange sild tæt, at man dårligt kunne ro sig igennem stimerne. Imidlertid sluttede sildeeventyret i slutningen af 1400 tallet, og folk forsvandt fra området. Senere omkring 1775 var der i området en voldsom sandflugt, der forvandlede området mellem kapellet og Sandvig til et næsten hvidt klitlandskab.
Selve Salonmons kapel består af et skib (13,5 m langt og 7,2 m bredt) og et våbenhus mod syd. Man er ikke helt sikker på, hvem kapellet er opkaldt efter. Den aldmindelige opfattelse hælder dog mod, at navnet kommer fra den hellige Salomonius (d. 1314), der var dominikanermunk.
Hvert år holdes i sommerperioden holdes der i øvrigt en friluftsgudstjeneste i kapellet, hvor der er adgang for alle.
Vil du vide endnu mere om Salomons Kapel, kan du læse mere ved at klikke her.
Salomons kilde
Salomons Kapel blev bygget ved en kilde – Salomons kilde. Resterne af den hellige kilde kan ses ud for kapellets nordvestlige hjørne. I middelalderen valfartede mange til kilden for at få del i vandets undergørende og helbredende kraft. Helt frem til 1700-tallet var vandet ved Salomons Kapel kendt for sin friske og søde smag. Kilden blev renset i 1923, og man kunne se, at den nederste del af brøndskakten var formet af firkantede kampesten.
Tilbage mod udgangspunktet
Efter Salomons kapel fortsættes ad stien markeret med de grønne pile tilbage mod udgangspunktet på parkeringspladsen i Sandvigbugten.
Salomons sti på Hammerknuden kan varmt anbefales at gå, hvis man vil opleve noget af Bornholms dramatiske og smukke natur i et forholdsvis let fremkommeligt terræn.
Få inspiration til flere ture på Hammerknuden og læs mere her.
Kilder: Naturstyrelsen og Visit Bornholm,