Det italienske køkken er, ligesom det franske køkken, influeret af de mange regionale køkkener i landet. De retter, som typisk serveres i f.eks. Firenze, er ofte noget anderledes end dem, som serveres i f.eks. Napoli.
Pizza og pasta i alle mulige variationer er vel det, som de fleste af os forbinder med Italien. Ud over pasta er friske grøntsager, frugt, brød og fisk nogle af de ingredienser, som hyppigt anvendes.
Det italienske køkkenet er overordnet kendetegnet ved enkel tilberedning uden de store armbevægelser, hvilket er noget af det, som jeg synes er så fascinerende ved netop dette køkken. Det er så imponerende, hvordan italienerne kan få den mest enkle ret med få råvarer til at smage helt himmelsk.