Boganbefaling af Sofi Oksanens bog “Renselse”. Bogen fik i 2010 Nordisk Råds Litteraturpris, og tager sit udgangspunkt i Estland i 1992, hvor store omvæltninger er i gang i Østeuropa efter murens fald. En fortælling, hvor handlingen foregår både i nutid, men også i tilbageblik til under krigen og den sovjetiske besættelse af Estland i 1940’erne.
Jeg købte finske Sofi Oksanens bog, da jeg boede i Norge. Jeg har derfor også læst bogen på norsk. Min boganfaling er derfor baseret på den norske udgave. Den norske titel på bogen er her “Utrenskning”. Efter at have læst bogen, er det måske en lidt mere dækkende titel.
Handling
Hovedpersonerne er den ældre Aliide og den unge Zara. Aliide har levet hele sit liv på slægtsgården i Vestestland. Zara er opvokset i Rusland og rejste derfra for at søge lykken i Vesteuropa.
Zara havner i kløerne på nogle bestialske alfonser, men en dag får hun en mulighed for at flygte. Hun havner ude foran Aliides hus, hvor Aliide nu bor alene. Det er ikke helt tilfældigt, at Zara dukker op lige her. Efterhånden som bogens handling skrider frem, bliver sløret løftet for, hvilke bånd, som binder de to sammen.
Temaerne i bogen er kærlighed, svigt, makt, magtesløshed og koldblodighed. Jeg følte både gru og afsky, imens jeg læste om hver af de to kvinders oplevelser. Oplevelser, som er blevet udledt af deres egne personlige og måske umiddelbart menneskelige valg. Men valg, som har får fatale følger, idet de blev truffet indenfor for konteksten og efterdønningerne af et brutalt politisk regime.
Sproget i “Renselsen” er meget præcist og rammende. Det giver en stærk beskrivelse af to hovedpersoners skæbner. Samtidig giver den et grufuldt indblik i de skræmmende mekanismer, som herskede under besættelsen, og hvordan de selv mange år efter besættelsens ophør stadig eksisterer.
Anbefaling
“Renselse” er en rigtig fin bog, som holder fast i én hele vejen igennem, og som giver stof til eftertanke. Jeg må dog også erkende, at jeg ikke blev helt så følelsesmæssigt grebet, som jeg havde håbet på. Det skyldes måske, at sproget var fór præcist og skarpt, og det blev næsten for kynisk til min smag. Det på trods er det en virkelig anbefalelsesværdig bog.
Find flere boganbefalinger her.
“Utrenskning” af Sofi Oksanen, Rosinante 2010