I søndags gik hele dagen med at lave et peberkagehus. Et familieprojekt, hvor både børn og voksne var dybt engagerede – og havde mange meninger. Inspirationen kommer fra vores år i Norge, hvor et peberkagehus pryder mange familiehjem i december. Jeg har altid drømt om, også at få mig sådan et lille hyggeligt peberkagehus at kigge på i julemåneden. I søndags blev det så dagen, hvor jeg og familien kastede os ud i det for første gang. Opskriften på dejen til peberkagehuset, som jeg har taget med mig fra Norge, får du nederst i indlægget. Her kan du også se 360 graders billeder af “det skæve julehus”.
Egentlig havde jeg ikke tænkt mig, at vores peberkagehus skulle være så stort og ambitiøst – men så skete der det, at min mand satte sig til tegnebrættet. Hermed var jeg godt klar over, at dette ikke blev et “lige ud ad landevejen” projekt. Det blev det heller ikke – men vi kom igennem det med julestemningen intakt.
Der skulle sluges et par kameler…..
Faktisk startede vi allerede lørdag med at lave dejen og udstikke alle de forskellige flader, som min mand havde tegnet og klippet ud. Alle delene blev også bagt lørdag og sat på køl. Søndag efter morgenmaden gik vi så igang med den helt store pyntning og sprøjtning – noget som især børnene havde set frem til. Det var her, at både min mand og jeg skulle minde os selv om et par gange, at det var et familieprojekt – og ikke bare et voksent projekt. For lige pludselig gik vi jo op i, at det her hus skulle være så pænt som muligt, fordi det også blev et sjovt (men måske lidt for seriøst :-)) projekt for os. Vi måtte derfor også sluge et par kameler undervejs og selvfølgelig respektere børnenes mening og udførsel af pyntning.
Bagefter reflekterede jeg faktisk lidt over, hvad det egentlig er der sker, når man starter et projekt op mest for børnenes skyld, og så undervejs i processen får lidt for meget ejerfornemmelse for det. Nok fordi at man bare gerne vil se et flot resultat – men det er jo i bund og grund ret ligegyldigt, for det vigtigste er jo egentlig, at børnene oplever ejerskab og stolthed, og føler at de har været med til at kreere noget.
Ikke det kønneste – men det er vores familiepeberkagehus
Jeg vil derfor ikke kalde vores peberkagehus for specielt kønt. Det er i alle tilfælde helt sikkert behæftet med en del K3’ere. På et tidspunkt var jeg faktisk også lidt spændt på, om det overhovedet ville lykkedes os at samle det. Udstikning og afbagning af de enkelte dele havde ikke været helt ensartet. Resultatet var, at fladernen ikke helt passede sammen. Og med hensyn til sprøjtning og pyntning, så var der også noget delte meninger og kompetencer inden for det felt.
Men pyt – det er jul og det var en dejlig familiesøndag. Huset blev samlet med en masse glasur til hjælp, og ingen kan være i tvivl om, at det er hjemmelavet fra bunden af. Nu står peberkagehuset og pynter på spisebordet. Det ser faktisk rigtig fint og superhyggeligt ud. Og vigtigst af alt, så elsker børnene og min mand det 🙂
Snart i mål med julebagen
Vi er efterhånden ved at nå i mål med årets julebag. Vi mangler bare lige vaniljekransene, som også er et familieprojekt og som jeg tænker, vi skal bruge noget af den kommende lørdag på.
