Denne her udgave af indisk butter chicken med ris og hjemmelavet naan brød er en af de absolutte favoritter blandt hverdagsretter eller en god søndagsmiddag i vores familie. Den har lige præcis den rette balance mellem det cremede og krydrede til, at også børnene kan være med. Selv om der er forholdsvis mange krydderier i retten, elsker vores 6-årige unger at få den serveret.
Noget af det ungerne bedst kan lide ved indisk butter chicken er, hvis der også bliver serveret nogle lækre, hjemmebagte naan brød til. Det er bare et hit at dyppe brødet i den skønne sauce eller bruge det som ske, som de også gør i Indien.
Det er en ret, som kræver lidt mere tid at tilberede end mange andre hverdagsretter. Jeg laver den derfor ofte om søndagen, og laver så en dobbeltportion, således at der også er til middagsmaden mandag. Og faktisk smager retten endnu bedre på andendagen.
Jeg kan virkelig anbefale at bage naan brødene selv. De er så meget bedre, end dem, som købes i supermarkederne. De er super lette at lave, men kræver lige lidt forberedelse i god tid. Dejen skal nemlig helst hæve i godt 3 timer. Lav eventuel naan brødene i weekenden og frys dem ned til, at du skal bruge dem.