Bogomtale: “Drengen fra Napoli” af Viola Ardone

I bogen ”Drengen fra Napoli” af den italienske forfatter Viola Ardone følger vi den 7-årige Amerigo Speranza i efterkrigstidens Italien. Vi bliver taget med på en følelsesladet rejse, hvor vi med Amerigos øjne og ord, møder de allerede dengang stærke kontraster i rigdom og velfæld i hhv. Syditalien og Norditalien.

Bogomtale af Drengen fra Napoli af Viola Ardone / 278 sider/ udgivet af CICERO / Gyldendal /1. oplag 2020

Drengen fra Napoli fortælles af Amerigo, som bor med sin mor i et af Napolis fattigste kvarterer. Amerigos mor tjener lidt penge fra at omsy tøj. Dog ikke nok til at dække den lille families basale behov til tøj, mad og husleje. Derfor supplerer hun indtægten med “ekstra donationer” fra eftermiddagsbesøg af en mand kaldet “Jernhoved”.

Børnetogene

Ligesom det er tilfældet i dag, var der allerede i efterkrigsårerne stor forskel på velstanden i hhv. Syd- og Norditalien. Som en form for aktiv bistand til det sydlige Italien, arrangerede datidens kommunister børnetoge til det meget rigere Bologna. I vinterhalvåret åbnede godhjertede norditalienske familier her deres hjem, og tog imod børn af fattige familier fra blandt andet Napoli. Da Amerigos mor får muligheden for at sende ham afsted med børnetoget, tager hun imod tilbuddet. Amerigo har vanskeligt ved at forstå, hvordan hun kan sende ham afsted. Man fornemmer gennem hans ord hans tvivl om hendes kærlighed. Når man som voksen læser Amigos fortælling, skinner det dog også tydeligt igennem, at hun elsker sin søn overalt på jorden. Hun har bare meget vanskeligt ved at vise det.

Opholdet i Modena

Amerigo ender i Modena i Norditalien, Her mødes han af en for ham helt ny og anderledes verden. Dét at have mad, overskud, hjerterum – og ikke mindst nye sko, er ikke noget, som han aldrig nogensinde tidligere har oplevet i sit liv.

Til at starte med savner han Napoli og sin mor rigtig meget. Alligevel tilpasser han sig, og kommer hurtigt til at sætte stor pris på de nye omgivelser med ny skole, nye venskaber og imødekommende voksne, knus og omfavnelser. Amerigos plejefar opfanger hurtigt, at Amerigo er meget glad for musik og har selvlært sig noder. Et af de store øjeblikke i bogen er, da plejefaren giver Amerigo en violin i fødselsdagsgave, som han selv har bygget til ham.

Tilbage i Napoli

Da vinterhalvåret er slut, må han imidlertid tilbage til Napoli. Men nu hvor han har oplevet, hvordan livet også kan være, har han vanskeligt ved at falde til i Napoli igen. Kontrasterne er voldsomme at rumme for den lille dreng – og for den sags skyld også hans mor, som nu bliver konfronteret med alt det, hun ikke selv kan give ham og måske knap nok forstår. Det er måske også det, som er årsagen til, at hun forhindrer al kontakt med familien i Modena. En blanding af jalouisi og overbevisning om, at Amerigo aldrig vil få sådan et liv, og at det derfor er bedst for ham at glemme.

Voksenlivet

Da vi i bogen følger Amerigo 40 år senere, præger oplevelserne og hans splittelse mellem de to familier ham stadig. Imod alle odds har han dog formået at blive en efterspurgt violinist – men det har haft store omkostninger. Først da han rejser hjem for at begrave hans mor, går det på gribende vis op for ham, hvor meget hun har elsket ham – og hvilket offer det var for hende at sende ham væk.

Min bedømmelse af Drengen fra Napoli

Drengen fra Napoli er en roman, som fortæller en svær historie uden at pege fingre. Bogen illustrerer på fineste – og rørende vis – at selv om børnetogene blev gennemført i den bedste mening, havde det for mange af børnene også en bagside. For nogle af børnene blev det fantastisk og førte til et livslangt venskab mellem to familier. Andre børn blev boende i deres nye familier og andre – som Amerigo – vendte hjem med dybe savn, og for evigt splittet. Noget blev forandret i børnene under deres ophold i Norditalien, men når de vendte hjem, var deres liv det samme, som det de forlod.

Det har taget mig lidt tid at komme igennem denne roman. Det er en af de bøger, hvor man føler en knude i maven, imens man læser den. Det var derfor ikke en bog, som jeg smed mig på sofaen og hyggede mig med. Alligevel er jeg virkelig glad for at have færdiglæst den. Drengen fra Napoli har efterladt et stort indtryk, og så har den gjort mig klogere på efterkrigstidens Italien og ikke mindst børnetogene.

Lidt om forfatteren

Forfatteren Viola Ardone er født i 1974 i Napoli og uddannet i litteratur. Dette er hendes tredje roman, og den første der er oversat til dansk. Hun fortæller en god og hjertegribende historie.

Hvis du kunne lide min bogomtale af Drengen fra Napoli, kan du finde flere af omtaler og anbefalinger til bøger her.