Inspiration til overdådige nytårsretter og lækre opskrifter til servering i forbindelse med nytåret finder du nedenfor. Indbydende snack og appetizers til Dronningens nytårstale; lette og udsøgte forretter; overdådige hovedretter; og skønne nytårsdesserter efterfulgt af kransekagen til midnat.
Nytårsaften er en særlig aften, hvor det er er tilladt at være lidt ekstravagant. Det er det i alle tilfælde hos os. Det er en af de aftener, hvor vi giver den hele armen med luksus og forkælelse af alle sanser. Noget af det ved nytårsfejringen, som jeg især sætter pris på, er at stå i sammen med gode venner i køkkenet og tilberede maden sammen med dem. Naturligvis sammen med en god, festlig drink – eller måske tage lidt forskud på glæderne med et glas bobler.