Rejser og oplevelser i udlandet og i vores eget smukke land kan du læse om i indlæggene på denne side. Vi elsker at rejse i vores familie. Før vi fik børn, rejste min mand og jeg meget og tog mange smutturer til storbyer rundt omkring i Europa. Efter at børnene er kommet til, er rejseaktiviteten desværre også blevet lidt mindre. Det er ikke, fordi at vi er forskrækket over at rejse med mindre børn. Det kræver bare lidt mere planlægning og koster en del mere.
Vi har dog været afsted på et par længere ture sydpå, hvor børnene har været med på Santorini, Bali og senest Mallorca. Efterhånden som de bliver større, håber jeg også, at der bliver plads til flere småture og til de lidt længere oversøiske rejser. Lige nu er vi faktisk i gang med at planlægge en oversøisk rejse til foråret, hvor pilen peger mod Thailand.
I indlæggene under rejser og oplevelser kan du måske finde inspiration til, hvor din eller jeres næste tur skal gå hen. Der vil også være tips til spisesteder, overnatningssteder, sightseeing og meget mere. Hvis du ligger inde med nogle gode tips til rejser og oplevelser, så del dem endelig.