De fantastiske bornholmske strande byder på masser af oplevelser hele året rundt. På Bornholm finder du de brede, lange strande med det fineste hvide sand og blå hav. Men her er også et utal af charmerende, små idylliske strande omkranset af klipper. På en varm sommerdag er det næsten ikke til at vælge, hvilken strand man skal tage til. Lidt af et luksusproblem, og et fantastisk privilegium at have det problem. For uanset, hvor du befinder dig på øen, så er der der kort afstand til alle de fantastiske bornholmske strande.
Nedenfor finder du inspiration, beskrivelser og billeder fra nogle af de bornholmske strande. Der er ligeledes turforslag, hvis du har lyst til en ved stranden.