Gryden blev tømt i går aftes, da jeg serverede denne her suppe på søde kartofler. En af de bedste supper, som jeg har lavet i lang tid. Det siger ikke helt så lidt, da jeg er vild med suppe i de kolde måneder, og serverer det minimum én gang om ugen for tiden.
Supperetter har så mange fordele. For det første – og det vigtigste – er der så mange opskrifter på lækre supper, som bare smager godt. Det er også bare noget af det bedste, at få serveret en rygende varm suppe når det er koldt, gråt og blæsende udenfor. Herudover er det billigt og ofte kødfri. Og så er det sæson i de kolde måneder for mange af de råvarer, som er allerbedst at lave suppe på. Endelig er der så mange måder at lave en sund, vitaminrig suppe på, hvilket i alle tilfælde vi har brug for i de her måneder, hvor ungerne slæber alt mulig med hjem fra børnehaven.
Denne her suppe på søde kartofler er relativ krydret, men prøv dig frem i forhold til, hvad som passer til dig og din familie. Jeg elsker koriander, og i denne udgave har jeg valgt at bruge tørret koriander istedet for de friske. De friske koriandere er jeg ellers sikker på, vil sætte et ekstra “prik over i’et” til suppen – mine unger er bare ikke helt så begejstret som jeg for de lidt parfumerede grønne blade.
Få inspiration til flere lækre supper her.
2 Kommentarer
Hvor mange søde kartofler skal der i opskriften? Ser lækker ud
Beklager at det ser ud til, at nogle af ingredienserne manglede i opskriften. Opskriften er opdateret nu. Der skal bruges ca. 1,2 kg. søde kartofler. Tak for at du spørger og god appetit 🙂