Efter en dejlig, lang morgentur i den skønne bornholmske natur var det velfortjent med denne her lækre smoothie på blåbær, ananas, appelsin og banan. Jeg er stor fan af smoothies om morgenen eller som mellemmåltid. De mætter dejligt, er sunde og giver god energi.
Ud over at smoothies smager godt og er gode mange ting, så er det også en genial måde at få brugt rester af frugt og grøntsager på. Måske du har nogle frugter eller bær, som lige er til den modne side ? Så er de perfekte i en smoothie. I mit køleskab her til morgen lå der endeskiven af en ananas, en appelsin, en næsten overmoden banan og nogle lidt for bløde blåbær. I blenderen med det hele sammen med lidt græsk yoghurt, og vupti var der en lækker smoothie og ingen madspild. I eftermiddag var det hele røget ud, for at gøre plads til nye friske frugter. Istedet blev det til en skøn smoothie med blåbær, ananas, appelsin og banan.
Jeg foretrækker smoothies iskolde. Derfor kommer jeg altid nogle isterninger i blenderen, og blender dem med sammen med frugt og yoghurt. Det er selvfølgelig smag og behag.