Foråret i Troldeskoven og Stammershalle på Bornholm er en eventyrlig oplevelse. I den frodige Troldeskov kan der opleves et væld af både de gule, blå og hvide anemoner. De udgør det smukkeste blomstertæppe for de mange bautasten og oldtidsminder i skoven. Tilsæt hertil Nattergalenes smukke sang, og en sjælden magi opstår.
I skoven kan Danmarks 3. største vandreblok – Elverhøj – også opleves.
Ved Stammershalle – et stenkast længere oppe ad Kystvejen – venter et imponerende syn ud over kysten med klipperev- og klippeformationer. På knolden overfor Stammershalle Badehotel findes også flere bautasten og oldtidsminder fra bronzealderen, jernaldren og vikingetiden.
At opleve foråret i Troldeskoven og Stammershalle kan virkelig anbefales. Du kan læse mere om Troldeskoven og Stammershalle samt få tur forslag i mit blogindlæg her.