Hjem Billedserier Vinterstemning ved Åremyr på Bornholm

Vinterstemning ved Åremyr på Bornholm

Vinterstemning ved Åremyr på Bornholm – men alligevel med de første fornemmelser for foråret. Det var den oplevelse, som jeg havde, da jeg besøgte Åremyr sidst i februar. Helt uhørt for februar måned havde temperaturen sneget sig op på 10 grader. Fuglene kvidrede, solen skinnede fra en blå himmel, masser af smeltevand – men også stadig sne og is på søen. Det var intet mindre end magisk.

Åremyr er en mindre kunstig skovsø, som ligger i Almindingen og som tidligere har været en mose. Det en idyllisk sø, som ligger i et område med masser af muligheder for vandring og store naturoplevelser. Fra Jomfrubjerget på den modsatte side af vejen får du en storslået udsigt ud over søen på alle tider af året.

Ud over vandring er der ved søen også en stor lejrbålsplads, som er populær blandt familier, skoler og spejdere om sommeren. Det er skønt at sidde der ved bålet og nyde synet af den smukke sø.

Åremyr ligger knap 14 km fra Rønne, og ligger på venstre side, når du følger hovedvejen Segensvej.

Med billederne håber jeg, at du får en lille fornemmelse af vinterstemning ved Åremyr på Bornholm. Hvis du vil vide mere om Åremyr samt få tips til vandreture i området, kan du læse mit blogindlæg om Åremyr her.

Skriv en kommentar

*Ved brug af kommentarfeltet accepterer du samtidig websidens opbevaring og behandling af dine oplyste data. Din emailadresse bliver ikke vist eller offentliggjort.

Bornholmiglimt.com bruger cookies til at skabe en god brugeroplevelse, huske indstillinger, trafikmåling og målrette annoncer. Klik på OK knappen for at acceptere dette. OK Læs mere her