Hjem Billedserier Præstemosen på Bornholm i september

Præstemosen på Bornholm i september

Præstemosen på Bornholm i september er et rigtigt fint udflugtsmål for blandt andet familier med mindre børn. Præstemosen ligger i Klemensker, som ikke er et område, jeg tidligere har søgt mod. Men med en ambition om at udforske hver en lille sprække på vores skønne ø, var tiden nu kommet til Klemensker. Efter mit besøg her må jeg bøje mig i støvet, og blankt erkende, at jeg har undervurderet området omkring.

Byen ligger højt på en grusbakke – ca 118 meter over havets overflade og over en særdeles dyb smeltevandsdal. Landskabet er dramatisk og kuperet med bakker. Den dybe smeltevandsdal ved Klemensker går i dag under betegnelsen Præstemosen.

Præstemosen har været en del af et naturgenopretningsprojekt, som blev færdigt i oktober 2019. Det har blandt andet betydet, at mosen er blevet et lille rekreativt området med fiske- og bådebroer, overdækket spisehytte, shelter med udsigt til mosen og små stier. Der er opsat en del både bænke og borde, hvorfra udsigten til mosen kan nydes.

Nedenfor kan du se billeder fra Præstemosen på Bornholm. Vil du vide mere om området og Sankt Clemens kirken, kan du læse mit indlæg herom her.

 

Skriv en kommentar

*Ved brug af kommentarfeltet accepterer du samtidig websidens opbevaring og behandling af dine oplyste data. Din emailadresse bliver ikke vist eller offentliggjort.

Bornholmiglimt.com bruger cookies til at skabe en god brugeroplevelse, huske indstillinger, trafikmåling og målrette annoncer. Klik på OK knappen for at acceptere dette. OK Læs mere her