Nedenfor kan du se mine novemberbilleder fra Slusegaard vandmølle. Vandmøllen blev for nylig indstillet til at være Danmarks smukkeste vandmølle. Mandag blev afstemningen offenliggjort, og den vandt desværre ikke. Ikke desto mindre er det en fin gammel vandmølle, som ligger i meget smukke omgivelser.
Selve vandmøllen har eksisteret siden midten af 1700 tallet. Ved vandmøllen er der en opdæmmet mølledam, hvor der også er et ørredhus fra 1860’erne, et mindre klækkehus til udklækning af ørredyngel og et kildehus over en kilde, som forsyner klækkehuset med rent vand.
Skulle du få lyst til at læse mere om Slusegaard vandmølle, kan du læse mit indlæg om møllen her.