Hjem Billedserier Billedserie fra Harreløkkernes naturlegeplads og musestien i Almindingen

Billedserie fra Harreløkkernes naturlegeplads og musestien i Almindingen

Naturlegeplads og musesti i Almindingen – en skøn oplevelse for børn og barnlige sjæle på Bornholm. Harreløkkernes naturlegeplads og musestien er er et af de bedste steder for børn, som vi har oplevet på Bornholm. Vi havde simpelthen den hyggeligste søndag, og vi var alle virkelig begejstret for både legepladsen og musestien. Her er gynger, vipper, musikområde, grønt område til boldspil, bålhytte- og tipi og meget mere. Og så kan du og børnene høre Niels Hausgaards fortællinger om Musemark på musestien, alt imens I hjælper Musemark igennem skovens farer hjem til hans musehule. Læring og leg, når det er bedst. Et sted, som vi helt sikkert kommer til at besøge mange lørdage og søndage fremover. Næste gang tænker jeg, at vi skal have snobrødsdej med – og når vejret bliver lunere igen, skal vi prøve at overnatte i et af de fine shelters.

Nedenfor kan du se mine billeder fra vores besøg, som var på en af de måske sidste lune søndage i år. Se billederne nedenfor, og læs mere i mit indlæg om legepladsen og musestien her.

Naturlegeplads og musesti i Almindingen ligger på den anden side af vejen lige over travbanen. Travbanen (Bornholms Brand Park) ligger på Segensvej 41, 3720 Aakirkeby. Her ligger også en stor parkeringsplads (Bastemose Parkering), hvor du kan parkere. Se også kort her.

 

Skriv en kommentar

*Ved brug af kommentarfeltet accepterer du samtidig websidens opbevaring og behandling af dine oplyste data. Din emailadresse bliver ikke vist eller offentliggjort.

Bornholmiglimt.com bruger cookies til at skabe en god brugeroplevelse, huske indstillinger, trafikmåling og målrette annoncer. Klik på OK knappen for at acceptere dette. OK Læs mere her