Hjem Billedserier Billeder fra Borgedalssøen og Rø Plantage

Billeder fra Borgedalssøen og Rø Plantage

Billeder fra Borgedalssøen og Rø Plantage er et udpluk af mine fotos fra området.

Borgedalssøen og Rø Plantage på Bornholm er endnu en af øens mange idylliske søer. Selv på en grå og kedelig novemberdag er det et vidunderligt sted, hvor man ikke bare kan nyde den smukke sø og naturen omkring, men også den nærmest larmende stilhed.

Borgedalssøen er det, som mange forbinder mest med Rø Plantage. Det skyldes ikke mindst den pittoreske udsigt over søen, som fås fra flere udkigssteder, når man går rundt om søen. I det hele taget er turen omkring søen bare fantastisk smuk. På sydsiden af søen kan man i det sene efterår og i forårsmånederne spotte et lille vandløb med flere små vandfald ned ad den stejle klippeskrænt. Lyden af vandet der risler ned af klippevæggen er ren meditation.

Rø Plantage er imidlertid meget mere end Borgedalssøen. Faktisk ligger størstedelen af plantagen bag ved søen. Et område, som også byder på spændende og smukke naturoplevelser. Naturoplevelser i form af et dramatisk landskab med mindre sprækkedale, klipper, bratte stigninger og fald i terrænet. Små vandløb, vandfald samt flere mindre idylliske skovsøer kan også se rundt omkring i plantagen.

Nedenfor kan du se mine billeder fra Borgedalssøen og Rø Plantage. Læs mere om området og få tips til vandreture og serværdigheder i mit blogindlæg her.

 

 

Skriv en kommentar

*Ved brug af kommentarfeltet accepterer du samtidig websidens opbevaring og behandling af dine oplyste data. Din emailadresse bliver ikke vist eller offentliggjort.

Bornholmiglimt.com bruger cookies til at skabe en god brugeroplevelse, huske indstillinger, trafikmåling og målrette annoncer. Klik på OK knappen for at acceptere dette. OK Læs mere her