Billeder fra Blykobbe Plantage i Rønne, også kaldet Nordskoven i daglig tale. Blykobbe Plantage ligger lige uden for Rønne. Vi er så heldige, at vi ikke bor langt derfra. Derfor besøger vi også ofte skoven. Vi tager derud som familie i weekenderne, og jeg ynder at gå mine morgenture i denne skønne skov.
Jeg har altid mit kamera med, når jeg går tur. Jeg elsker at prøve og fange, hvordan naturen forandrer sig i løbet af året. Det er aldrig kedeligt, og linsen får altid øje på noget nyt. Nedenfor kan du se et lille udpluk af de billeder fra Blykobbe Plantage, som jeg har taget på mine ture.
Læs mere om Blykobbe plantage og alle dens muligheder, vandreture og rutebeskrivelser ved at trykke her.