Vinter i haven er en stille, men charmerende del af året. Når sneen daler ned, og ungerne boltrer sig i den hvidklædte have, bliver jeg altid varm om hjertet. Det er også superhyggeligt at gå jagt i haven efter pynt til juledekorationerne. Her er vi faktisk også selvforsynende med mos (til min mands store fortrydelse, som har en evig kamp kørende med mos i græsplænen).
Vinteren i haven er uden tvivl den mest stille periode på året. Her puster vi ud indendørs, og bruger noget af tiden til at blive inspireret til havearbejdet i foråret. Allerede i februar begynder imidlertid, at snige sig en kriblen i fingrene ind hos mig. En kriblen i fingrene for at komme i gang med foråret i haven. Så snart de første vintergækker og erantisser melder sig, så er det, at jeg skal til at lægge bånd på mig selv. Her handler det om ikke at gå for tidligt igang, da jorden stadig er alt for kold. Jeg prøver i stedet at stille min trang indendørs med så småt at begynde med forspiring.