Hjem Billedserier Gudhjem Plantage på Bornholm – billedserie

Gudhjem Plantage på Bornholm – billedserie

Gudhjem Plantage på Bornholm er med dens romantiske lille skovsø et åndehul for især lokale gudhjemboere. Plantagen er ikke kendt af så mange. Det er lidt en skam, for det en betagende, lille idyllisk og fredelig plet på øen. Bestemt et besøg værd. Omvendt er det begrænsede kendskab til stedet selvfølgelig også medvirkende til, at der netop er så fredeligt. Søen blev total renset op i 2013, og er især kendt for sine mange fine nøkkeroser og åkander.

Lige overfor højdedraget Bokul i Gudhjem viser et skilt ind til Gråmyr og en mindre parkeringsplads. Fra parkeringspladsen følges stien cirka 200 meter ind til søen. Du kan se parkeringspladsen på kortet her. Der er flere bænke rundt om søen, hvor man kan spise noget medbragt mad, fordybe sig eller blot nyde synet af den smukke sø.

Gudhjem og det omkringliggende landskab er jo bare utrolig smuk og betagende. Hvis du har lyst til at vandre lidt længere ture i området, kan du få inspiration til ture på Danmark Naturfredningforenings kort her. Sydvest for Gråmyr ligger for eksempel nogle bautasten og det berømte husmandssted Bognemark, hvor maleren Oluf Høst eksperimenterede med farverne.

Se et udpluk af mine billeder fra Gudhjem Plantage på Bornholm nedenfor  og læs mere om plantagen og Gråmyr i mit blogindlæg her.

Skriv en kommentar

*Ved brug af kommentarfeltet accepterer du samtidig websidens opbevaring og behandling af dine oplyste data. Din emailadresse bliver ikke vist eller offentliggjort.

Bornholmiglimt.com bruger cookies til at skabe en god brugeroplevelse, huske indstillinger, trafikmåling og målrette annoncer. Klik på OK knappen for at acceptere dette. OK Læs mere her