Hjem Billedserier Billeder fra Dueodde strand

Billeder fra Dueodde strand

Billeder fra Dueodde Strand. På Bornholm kan vi bryste os af at have en af Europas bedste og største sandstrande. Dueodde strand på øens sydspids mangler egentlig bare palmerne for, at stranden til fulde lever op til betegnelsen ”paradisstrand” på en varm sommerdag.

Dueodde strand på Bornholm strækker sig over flere kilometer på begge sider af øens sydspids. Ikke nok med at stranden er lang. Den er også bred, og er flere steder omkring 100 m bred. Her er derfor også rigelig med plads til selv mange besøgende. 

Selv om de fleste tager til Dueodde for at opleve stranden i sommermånederne, så er området absolut også et besøg værd i årets andre måneder. På en blæsende efterårs- eller vinterdag får man virkelig fornemmelsen af naturens kræfter. De høje, skummende bølger, som slår ind over den kilometerlange kyst er et imponerende syn. Nedenfor kan du se et udpluk af mine billeder fra Dueodde strand taget på forskellige årstider. Du kan læse mere om Dueodde strand i mit indlæg herom ved at klikke her.

 

Skriv en kommentar

*Ved brug af kommentarfeltet accepterer du samtidig websidens opbevaring og behandling af dine oplyste data. Din emailadresse bliver ikke vist eller offentliggjort.

Bornholmiglimt.com bruger cookies til at skabe en god brugeroplevelse, huske indstillinger, trafikmåling og målrette annoncer. Klik på OK knappen for at acceptere dette. OK Læs mere her